Afrunding

Vi har arbejdet med emnet fraktur og demens i 7 uger, og vi har arbejdet meget målrettet og fokuseret. Vi har i vores arbejdsproces fundet ud af, hvor vigtig kommunikation er i forhold til vejleder og gruppemedlemmer.  Vi har stødt på frustrationer og udfordringer, og har lært hvad det vil sige at være afhængig af hinanden. Vi har fundet emner, som vi kan arbejde innovativt videre med til eksamen.  

Efter den sløve start er vi kommet godt efter det og synes selv at vi har fået et ret godt resultat ud af det.  

Her er nogle løsningsforslag, vi vil arbejde videre med frem til eksamen:

-        Lave en innovativ pjece.

-        Videre udvikling af Paru, Kat, Pleo.  

-        Billedekort

-        Flere hænder

-        Bedre efteruddannelse

Vi glæder os meget til at diskutere dette spændende emne yderligere.  

Vi har fået tiltrængt hjælp!

Fase 4 og 5

Fase 4:

I fase 4 har vi udviklet en række ideer, som vi mener, kan hjælpe patienten med demens, som har en fraktur. Vi har her lagt vægt på, at der ikke skal være  begrænsninger i form af teknologi og økonomi.  

Vi har i fase 4, benyttet os af metoder som, brainstorming og desuden udviklet en case. Vi har i vores arbejdsmetoder fået inspiration, fra tidligere webblogs.

Fase 5: 

Fase 5 som er udvikling af prototype, og test heraf, er noget vi arbejder frem mod , til eksamen. Som det ser ud nu, er det en stor opgave.

innovative tanker 2

Dinosauren pleo:

Pleo er udviklet af amerikanske Ugobe og kom på det amerikanske marked i julen 2007. Den nåede dog først til Danmark i sommeren 2008.

Dinosauren er programmeret til at have et udviklingsforløb, der begynder med, at han vågner blidt, når han bliver nusset. Med tiden bliver han teenager og tillægger sig løbende flere kompetencer.

Han kræver en god opdragelse og himler op, hvis han bliver rystet i halen og ikke får omsorg.

Batteriet holder til max. 1½ times leg, før han skal have en solid skraber på tre timer i opladeren.

Pris: 2.500 kr.

http://ing.dk/artikel/split-en-gadget-robot-dinosauren-pleo-bliver-slagtet-92186

Robotkat:

Ny teknologi i form af robotkatte kan hjælpe i behandlingen af demente. Derfor vil politikerne i Hjørring gerne indføre robotkatte i plejen af kommunens demente.

Robotkatten har pels og reagerer på berøring og bevægelse, som en rigtig kat ville gøre, og den kan for eksempel ligge i skødet og spinde.

Ifølge formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune, Lilli Damsgaard(A), har økonomien stor indflydelse på, at kommunen nu kan tage den form for teknologi i brug.

- Teknologien er blevet billigere og bedre, og derfor er det interessant for kommunen at indkøbe robotkatte, siger hun.

Robotkatten løber ikke væk

Hos Alzheimerforeningen hilsner man robotkattene velkomne, for fordelene er mange, siger Else Hansen, der er demensfaglig rådgiver.

- Den kan nogle af de samme ting som en rigtig kat. Men man ikke behøver at tænke på, at den skal have mad eller bliver overfodret, at den er uhygiejnisk, eller at den kan give allergi. Den stikker heller ikke af, og den kradser ikke, siger hun.

Og får man som dement selskab af en robotkat, så er det godt for humøret og udviklingen:

- Den kan være et samtaleemne, og det kan være noget, der skaber nogle minder. Jeg har også oplevet, at det skaber et sprog hos den, der har en demenssygdom. Én, der måske ikke har sagt særlig meget, reagerer positivt, og der kommer pludselig ord på.

Nogle pårørende kan i starten have lidt modstand mod robotkatten, men erfaringer viser, at det ændrer sig.

- Hvis de ser deres kære blive glade og tilfredse og oplever, at de holder op med at ville gå fra plejehjemmet hele tiden, så giver det jo mening, siger Else Hansen.

http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Nordjylland/2015/03/22/135721.htm

Benner og Wrubel - fænomenologisk tilgang!

I vores interview med demensvejlederen fik vi hurtigt fornemmelsen af den fænomenologiske tilgang som Benner og Wrubel benytter sig af.

Ved den fænomenologiske tilgang ser man patienten som en helhed. Patienten forstås ud fra den enkeltes situation, hvor den enkelte er speciel og unik. Det er situationen som har betydning for hvilke generelle regler og procedurer der tages i anvendelse i situationen.

Sygeplejersken er i situationen og ser, sammen med patienten, ind i fremtiden. Det er vigtigt, at se på patienten og ikke bare sygdommen demens eller at patienten har en fraktur. Ved den fænomenologiske tilgang har sygeplejersken fokus på både de instrumentelle handlinger og dialogen med patienten.

Modsat har vi den kritik Benner og Wrubel rejser omkring den mekaniske tilgang. Her er de instrumentelle handlinger i fokus. Patienten ses som et objekt, og sygeplejersken er kun mål og resultat orienteret. Der handles på baggrund af regler og procedure.

Før vores interview havde vi tendens til at tro, at man ofte kunne komme til at virke mekanisk når man har med patienter med demens at gøre. Ofte kan det nemlig være svært for sygeplejersken, at have en relevant samtale omkring fremtiden med en dement. Men vi fik hurtigt, at vide at det der talte mest for en dement er nærvær og tryghed. Det at se det hele menneske, og at have vigtigt viden omkring patienten. 

Delir

Delir er ikke en psykologisk tilstand men en organisk tilstand. Der er ikke klare svar på hvorfor ældre personer udvikler delir, men det kan tyde på at multifaktorielle forhold spiller en rolle. Det vil sige at forbigående fejlfunktioner i hjernes stofskifte opstår på grund af strukturelle og fysiologiske mekanismer, det giver forstyrrelser i hjernens signalstoffer. Personer med delir vil ofte være forvirrede og have svækket bevisthed, have svært ved at holde opmærksomheden. De kan også have problemer med at orientere sig, og kan hallucinere samt have omvendt apati (apati kan forstås som: ligegyldighed, følelsesløshed) . Personerne vil også have problemer med at sove. Personerne kan også blive meget urolige.
I særlig høj risiko, for at udvikle delir, er ældre mennesker, som er kognitivt svækkede. Ældre personsoner som bliver indlagt på f.eks. sygehus eller bliver flyttet fra de vante omgivelser udvikler hyppigere delir. 30-50% af ny opererede ældre udvikler delir.
Personer kan være i delir tilstanden i timer til flere dage. Tilstanden kan godt vare længere. Personer som lider af demens, som udvikler pludselig hallucinationer og er forvirret, vred, eller sover dårligt eller mangel på søvn vil typisk befinde sig i delir tilstand.
Årsager til hvorfor ældre udvikler delir kan være smerter, forstoppelse, urinvejsinfektion, ubehandlede smerter, hjertesvigt, eller pludselig organsvigt. Det er vigtigt at personer med delir bliver behandlet symptomatisk. Der skal også være fokus på ernæring samt væskeindtag. Delir kan i yderste tilfælde medføre død. Det kan også være nødvendigt med medicinsk behandling.
Det kan være svært at vurdere om personen er dement eller i delir tilstand, men ved en person med demens er bevidstheden indtakt. En person i delir er forvirret, konfus og har svært ved at holde koncentrationen.

DEADLINE , imorgen!

Interviewet er i hus, og vi har travlt!:)