Problemstilling og case

For at kunne komme med løsningsforslag, har vi lavet en case, hvorfra vi har udarbejdet en problemstilling.

Case:

Helga på 69 år, bor på demensafsnittet i Nørresundby. Helga er spinkel af bygning, og spiser til dagligt ikke meget. 
Helga er til dagligt meget rolig, men har tendens til at blive meget angst, hvis der bliver korrigeret, eller der sker ændringer i hendes hverdag. Helga har for 15 år siden mistet sin mand gennem 35 år i et trafikuheld. Helga har en datter på 47 år og et barnebarn på 25 år. Datteren er SOSU assistent, og besøger sin mor ca. 4 gange om ugen. 
Helga blev for 7 år siden diagnosticeret med Alzheimers, og er for 3 år siden flyttet ind i en bolig på demensafsnittet. 
Helga er faldet på badeværelsesgulvet, og har pådraget sig en tibiafraktur, som kræver operativt indgreb. Helga har ikke ligget på gulvet længe, før der kommer en og hjælper hende. 
Helga bliver med ambulance indbragt til afdeling 108 på Hjørring sygehus. 

Helga bliver sendt i røntgen, og det bliver her konstateret, at der er en fraktur på tibia, som kræver operation. Der bliver taget kontakt til Helgas datter, som kan komme med det samme. Inden operationen får datteren snakket med Helga, da Helga er meget urolig og ikke i stand til at forstå situationen. 
Da Helga er færdigopereret går der 6 dage, inden Helga kan komme hjem til demensafsnittet igen. Sygeplejerskerne har i tiden på sygehuset, haft svært ved at få Helga til at falde til ro, og til at få hende til at forstå, hvorfor hun ikke må støtte på benet, pille sin venflon ud og hvorfor hun ikke må komme hjem. Flere gange har ergo og fysioterapeuterne forsøgt at få Helga til at stå på et ben og gå med krykker, men uden held. Helga har flere gange måtte liftes fra seng til stol, og omvendt. Det er meget svært at få Helga til at falde til ro, og man har flere gange måtte ringe til Helgas datter, for at få Helga beroliget. Ergoterapeuterne og sygeplejerskerne bliver hurtigt enige om, at den bedste mulighed for at Helga kan komme til at gå igen, er ved et intensivt forløb på et genoptræningscenter, 4 gange om ugen, hvor datteren helst skal med. 
Helga er meget bange og frustreret, og glæder sig til at komme hjem til hendes eget hjem. Hendes datter er meget bekymret for, hvordan den videre rehabilitering skal foregå, og om hendes mor nogensinde kommer til at gå igen, på grund af den store risiko for et nyt brud, da Helga bliver ved med at støtte på benet. Hjemme på afsnittet, kan de godt mærke, at Helga bliver meget svær at genoptræne.


Problemstilling:

Patienter med demens kan have svært ved at forstå genoptræning/behandling efter en fraktur. Dette kan resultere i et længere behandlingsforløb, og større risiko for nye fald.

Hvordan håndterer patienten med demens typisk en tibia-fraktur?

Hvad skal man som plejepersonale være opmærksom på?

Hvad kan vi gøre for at hjælpe patienten med demens og hans/hendes eventuelle pårørende gennem tiden med en fraktur?

Underspørgsmål:

1.
- Hvad er demens?
- Hvad er en fraktur?
- Hvad er normal genoptræning?

2.
- Hvad er typisk adfærd for en dement?
- Hvad er en tibia-fraktur?
- Hvad er der risiko for ved frakturer?
- Hvad er udfordringen med demente med frakturer?

3.
- Hvad mangler der i behandlingen af demente med frakturer?