Kommunikationsøvelse

Vi har i vores kommunikationsøvelse taget udgangspunkt i vores case med Helga, som er en dement dame med en tibia fraktur.

De overvejelser vi har gjort os i gruppen, har primært været, at vi gerne ville vise en situation, hvor kommunikationen mellem Helga, ergoterapeut og sygeplejerske går helt galt.

Herefter har vi lavet en situation, som viser, hvordan man gør det "rigtigt".

Det var svært at lave skuespil, da ingen af os rigtigt bryder os om det, så der blev overskredet grænser, og der blev grinet en del.

Selv videoen med den "rigtige" kommunikation, gik det engang i mellem ikke som planlagt, og man kan konkludere mange ting, alene ud fra vores kropssprog.

Vi har valgt at tage udgangspunkt i Calgary Cambridge-modellen, som vi har haft undervisning om på klassen. Desuden har vi valgt at tage udgangspunkt i Eide og Eides teori om kommunikation.

God kommunikation kan opnås ved:

• At få den dementes opmærksomhed
• At give sig god tid til at samtale
• At tale langsomt, tydeligt og give tid til svar
• At undgå at korrigere
• At lære den dementes ”nye” sprog
• At bruge enkle udtryk
• At være opmærksom på om den demente forstår ironi og metaforer
• At give en besked af gangen
• At give stikord hvis den demente taber tråden
• At være opmærksom på hvordan den demente opfatter dit tonefald, din mimik og dit kropssprog
• At lukke for uvedkommende støj (fx radio, tv, åbne vinduer)

http://www.socialstyrelsen.dk/demensguiden/forpaarorende/hverdagen-med-demens/kommunikation 

Calgary Cambridge-model:

Guiden er udarbejdet med udgangspunkt i en oversættelse fra "Skills for Communicating with Patients" af Jonathan Silverman, Suzanne Kurtz & Juliet Draper, 2005. Guiden indgår i en serie af undervisningsmanualer til træning af kommunikationsfærdigheder i sundhedssektoren med Calgary-Cambridge-modellen som forbillede. For udarbejdelse af denne danske guide står Annegrethe Nielsen, Videncenter for Kommunikation og Læring i Sundhedssektoren, UC Nordjylland, Danmark.

Vi har taget udgangspunkt i Calgary cambridge-modellen, og forsøgt at følge denne. Da vores case og vores problemstilling tager udgangspunkt i en patient med demens, har det ikke været muligt at følge modellen til fulde. Da der i arbejdet med demente er meget fokus på især den nonverbale kommunikation (smil, kropssprog, mimik, øjenkontakt etc.), er det ikke let at give patienten en masse information, uden der er en pårørende til stede, eksempelvis.

Det kan være svært at bruge modellen i en situation, hvor patienten bliver spurgt om personnummer, da de fleste demente ikke kan huske dette.

Det er i arbejdet med patienter med demens særligt vigtigt, at man hele tiden har patienten med i hvad der skal foregå, og hvilke handlinger, der skal udføres. Her er det en udfordring for sygeplejersken, da man konstant skal have sit fokus på kommunikationen, for at undgå situationer med vold og magtanvendelse.

Eide og Eide kommunikation:

Eide og Eide deler kommunikationen op i verbal og nonverbal.

Dette tager udgangspunkt i aktiv lytning.

Eksempler på aktiv lytning:

-          Nonverbal adfærd: Her viser man, at man er opmærksom og henvendt mod den, man 
   snakker med.

-          Man kan komme med små verbale opmuntringer for, at vise at man lytter og er til 
   stede.

-          At stille uddybende og afklarende spørgsmål, til det personen snakker om.

-          At omskrive eller reformulere, det som den anden har sagt for at sikre, at man har    
   opnået den fulde forståelse.

-          At sætte sig ind den andens følelser og indhold, og dermed vise at man forstår den
   andens emotionelle verden.

-          At koble følelser sammen med dele af samtalen, hvilket tydeliggør, hvad man taler om.

Evnen til at lytte aktivt, er essentielt for, at man kan kommunikere med et andet menneske.

Kommunikationsøvelse med Karina den 24/3-2015

Vi startede med at gennemse første del af vores video, altså den del, der viser hvordan, man ikke skal gribe situationen an.

Vores kropssprog viste tydeligt, at vi ikke gider hjælpe Helga, og at vi ser på hende som et objekt. Vi er fokuserede på målet og ikke på arbejdsprocessen. Vi skynder os at få det overstået.

Vores verbale kommunikation er envejskommunikation og vi taler hen over hovedet på Helga. Vi bruger standart-fraser som eksempelvis ”det kan vi godt forstå,” ”vi er her for at hjælpe dig”. Men dette uden at udvise empati og forståelse.

Nonverbal kommunikation: Her har vi ingen øjenkontakt med Helga og udviser ikke ansigtsmimik.

Vi overrumpler hende og udfører vores handling, selvom Helga slet ikke er med på, hvad der foregår. Vi hiver hende næsten op af sengen og mosler hende over i stolen.

Derefter så vi den del hvor vi viste hvordan man skal gøre når man hjælper en patient med demens med at blive forflyttet fra seng til stol.

Vi starter med at præsentere målet og dette ikke så uddybende, da vi kender Helga i forvejen.

Verbal kommunikation: Vi fortæller Helga hvad vi gør, og på et tidspunkt kombinerer Tejal den verbale og nonverbale kommunikation, hvilket har en rigtig god effekt, da det udviser empati og forståelse og Tejal Desuden sørger vi for at fortælle Helga hvad vi gør og sørge for at hun er tryg i situationen og at hun ved hvad der foregår.

Da Helga bliver hejst i liften bliver hun utryg og hun bliver spurgt om hun vil have en lille pause. Dette inddrager Helga, giver hende medbestemmelse, så hun kan håndtere situationen.  

Vi har øjenkontakt, ansigtsmimik og vi kigger på Helga for at aflæse hende.

Karina sagde, at det havde været godt, hvis vi havde været mere fokus på Helgas ønsker, sådan at vi havde spurgt hende om, hvad hun havde lyst til. Det kunne være, hun måske havde brug for at komme på wc. Det åbner vi ikke op for i vores video, da vi er meget mål rettede.

Når man lægger en hånd på skulderen af en patient med demens skal man huske at gøre det med en fast rolig hånd, der signalerer, at man er i kontrol og sikker. Man skal ikke ae dem hurtigt og hårdt, da de er super sensitive og bliver stressede af denne berøring.