Foucault

Foucault

Michel Foucault (født 1926, død 1984) var en fransk filosof og idéhistoriker.
Han benyttede sig af begrebet diskurs og lavede diverse diskursanalyser. Han mente, dette var nødvendigt for at kunne skabe sammenhænge mellem forskellige uforenelige temaer som eksempelvis lægevidenskaben og nationaløkonomien.

En diskurs er en gruppe af ord, der hører til et bestemt område inden for et særligt felt.
Det vil sige, at man eksempelvis har en række ord, der hører til inden for lægevidenskaben. Disse ord kan samtidig høre til i en anden diskurs, men her har de en anden betydning. Dette vil være problematisk, hvis de to felter skal samarbejde, da der kan opstå misforståelser.

Lad os tage eksemplet med lægevidenskaben og nationaløkonomien. Hvis der eksempelvis ligger en gammel mand for døden er det lægens pligt (lægeløftet) at redde liv. Man medicinerer og behandler den gamle og dette koster penge. Her ser lægevidenskaben på mennesket og hans sygdom, og nationaløkonomien ser på hvad behandlingerne og indlæggelsen koster for samfundet. Man kan sige, at de anskuer situationen med forskellige briller.

Et andet eksempel kan være den, på nuværende tidspunkt, meget omdiskuterede kontanthjælp. Venstre vil gerne nedsætte kontanthjælpen, da det skal kunne betale sig at arbejde, som de siger. Når de siger dette, mener de ud fra et økonomisk synspunkt, og altså en økonomisk diskurs, og ikke ud fra eksempelvis en social diskurs. Der er nemlig flere måder at opnå gevinst på ved at have et arbejde, hvilket de glemmer og ikke åbner op for. Det kan som nævnt være det sociale samvær på jobbet, det at føle sig nyttig og at man bidrager og gør en forskel samt det at have noget at stå op til om morgenen.

I forhold til emnet demente med frakturer kan man tage frihed og stille overfor fundamentale behov. På plejehjemmet eller sygehuset sørger man for, at borgeren med demens får dækket deres fundamentale behov så som, at de får søvn, mad og bliver vasket mm. Demente på et plejehjem bliver sommetider umyndiggjort og holdt inden døre. Grunden til man gør dette, er for at passe på dem og sikre, at de ikke går ud og bliver kørt ned eksempelvis. De mister derved deres frihed og selvbestemmelse og dette rejser nogle etiske spørgsmål. Er det bedre at være i sikkerhed, men ”fanget” fremfor at være fri, men i risiko for at fryse ihjel eller blive kørt ned?

I forhold til vores problemstilling kunne man diskutere om en mulig løsning kunne være at pakke hele patientens ben ind i gips, for at undgå at det blev belastet under helingsprocessen. Dette er også et tab af frihed, og hvis ikke patienten er umyndiggjort, er dette ikke en mulighed.