tirsdag den 24. marts 2015

Delir


Delir er ikke en psykologisk tilstand men en organisk tilstand. Der er ikke klare svar på hvorfor ældre personer udvikler delir, men det kan tyde på at multifaktorielle forhold spiller en rolle. Det vil sige at forbigående fejlfunktioner i hjernes stofskifte opstår på grund af strukturelle og fysiologiske mekanismer, det giver forstyrrelser i hjernens signalstoffer. Personer med delir vil ofte være forvirrede og have svækket bevisthed, have svært ved at holde opmærksomheden. De kan også have problemer med at orientere sig, og kan hallucinere samt have omvendt apati (apati kan forstås som: ligegyldighed, følelsesløshed) . Personerne vil også have problemer med at sove. Personerne kan også blive meget urolige.
I særlig høj risiko, for at udvikle delir, er ældre mennesker, som er kognitivt svækkede. Ældre personsoner som bliver indlagt på f.eks. sygehus eller bliver flyttet fra de vante omgivelser udvikler hyppigere delir. 30-50% af ny opererede ældre udvikler delir.
Personer kan være i delir tilstanden i timer til flere dage. Tilstanden kan godt vare længere. Personer som lider af demens, som udvikler pludselig hallucinationer og er forvirret, vred, eller sover dårligt eller mangel på søvn vil typisk befinde sig i delir tilstand.
Årsager til hvorfor ældre udvikler delir kan være smerter, forstoppelse, urinvejsinfektion, ubehandlede smerter, hjertesvigt, eller pludselig organsvigt. Det er vigtigt at personer med delir bliver behandlet symptomatisk. Der skal også være fokus på ernæring samt væskeindtag. Delir kan i yderste tilfælde medføre død. Det kan også være nødvendigt med medicinsk behandling.
Det kan være svært at vurdere om personen er dement eller i delir tilstand, men ved en person med demens er bevidstheden indtakt. En person i delir er forvirret, konfus og har svært ved at holde koncentrationen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar