Lovgivning

Sundhedsloven, ministeriet for sundhed og forebyggelse

Sundhedsloven i Danmark har det formål, at den skal være med til at  fremme, behandle og forebygge sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning, og dette kommer især til udtryk i 1. kapitel af Sundhedsloven.

I 1. kapitel står der blandt andet i § 1 beskrevet hvad hele Sundhedsloven i store træk går ud på: "§ 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte."

Tavshedspligt er i vores erhverv vigtigt i forhold til, at der ikke bliver vidergivet oplysninger til personer, der ikke har noget at gøre med vedkommende. Overholder vi ikke vores tavshedspligt, er det på længere sigt fyringsgrund. 

I forhold til tavshedspligt står der I sundhedsloven, kapitel 9  § 40, at patienter har krav på, at vi som sundhedspersonale bidrager med tavshed. Vi må altså ikke vidergive informationer om hvad de oplever, hvilke handlinger, der udføres hos dem eller formodninger om patientens helbredsforhold: “§ 40 En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel.”

Da vores problemstilling omhandler patienter med demens, er vi nødt til at komme ind på emnet umyndiggørelse, da ikke alle patienter med demens er I stand til at kunne give samtykke, patientidentifikation mm. I sundhedsloven kapitel 5  § 18, står der beskrevet, at i situationer hvor patienter, der mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give samtykke til behandling, men er der en værge med ind over, er situationen noget andet: “§ 18 For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling. I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan informeret samtykke dog gives af værgen.”
I forhold til Helga, er hun ved at være der hvor umyndiggørelse, burde komme på tale, især fordi hun nu er der hvor hun ikke kan holde styr på hvor, hvornår og hvorfor hun er indlagt, hvornår hun er indlagt og hvor i verden hun er indlagt. Når man skal umyndiggøres, skal man have en værge og i forhold til Helga, ville denne højst sandsyndigt være tætteste pårørende og i det her tilfælde ville det være Helgas datter. 

Patienter har en del rettigheder, som giver dem mulighed for at fremme egne krav om behandling. Det gælder blandt andet udredning og regler om frit sygehusvalg. Det vil altså sige, at man som patient har mulighed for at søge behandling på sygehuse i andre regioner med fuldt offentlig tilskud. I sundhedsloven (jf. sundhedsloven  § 82 a-b) står der: “at patientens bopælsregion har pligt til at udrede patienter inden for en måned, så vidt det er muligt. Udredningen omfatter diagnostisk undersøgelser på sygehuse til brug for udredning hos patientens alment praktiserende læge og udredning til brug for behandling på sygehus”, dette gælder altså også patienter med demens." 
Tager man udgangspunkt i Helga og umyndiggørelse, ville man først og fremmest høre Helga ad og ud fra dette, vurdere om Helga er i stand til, at bestemme hvor hun vil behandles. Men er vi der hvor umyndiggørelse er et emne for familien, ville man også høre Helgas datter ad og ud fra dette tage en beslutning. MEN! Da umyndiggørelsen ikke er sat i stand, er det helt og holdent Helgas beslutning. 

Loven er en form for retningslinje for de ansatte i sundhedsvæsenet. Gennem hele Sundhedsloven kan man også fornemme en fænomenologisk og humanistisk vinkel, når man skal møde sin patient. Man skal altid have respekt for hvert enkelt menneske, og være sig selv. Man skal ydermere som borger have let adgang til sundhedsvæsenet, hvor behandlingens standard er høj.