Den danske kvalitetsmodel

Opbygning og organisering af Den Danske Kvalitetsmodel

Den danske kvalitetsmodel bygger på den metode, der hedder akkreditering, hvilket betyder, at der udarbejdes akkrediteringsstandarder for god kvalitet på en række forskellige områder. Når man arbejder med modellen, bliver de forskellige organisationer til slut vurderet på, om de lever op til standarderne.

Akkrediteringsstandarderne skal ses som målsætninger for god kvalitet på de områder, som de omfatter. Standarderne kan både handle om organisationen og om de rent behandlingsmæssige ting.

Akkreditering er som regel en statslig anerkendelse af nogle virksomheders kompetencer og uvildighed, som har til formål at fremme tilliden til ydelserne. Eksempelvis kan man sikre tilliden til et produkt, som afprøves i ét land og derefter eksporteres ved akkreditering af det laboratorium, der afprøver produktet. På denne måde er akkreditering en slags standard, der opfyldes.

Der er udarbejdet et sæt akkrediteringsstandarder for hver af de sektorer, sygehuse, apoteker, kommuner etc,, der deltager i den danske kvalitetsmodel.

Det er Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), der udarbejder akkrediteringsstandarderne. Dette sker altid i samarbejde med fagfolk fra den relevante sektor.

Akkrediteringsstandarderne i den danske kvalitetsmodel er opdelt i tre kategorier:

·         Akkrediteringsstandarder, der vedrører organisatoriske aktiviteter (organisatoriske akkrediteringsstandarder).

·         Akkrediteringsstandarder, der vedrører generelle patientforløbsaktiviteter (generelle patientforløbsstandarder).

·         Sygdomsspecifikke standarder, der vedrører sygehusets behandling af konkrete patientgrupper.

Der er tre sygdomsspecifikke standarder. To indeholder krav om udarbejdelse og anvendelse af retningslinjer og forløbsbeskrivelser vedrørende behandling af konkrete patientgrupper. En handler om behandling på intensiv terapienhed. Standardernes anvendelsesområde er ikke begrænset til bestemte patientgrupper. Sygehuset skal ud fra sine opgaver, og sit behov, udvælge de konkrete sygdomme og patientforløb, der udarbejdes retningslinjer og forløbsbeskrivelser for.  

Kvalitetsudvikling

DDKM bygger på den grundlæggende model for systematisk kvalitetsudvikling, som tager udgangspunkt i kvalitetscirklen. Her ses kvalitetscirklen, som indeholder fire trin:

·         Planlægge/plan:

• Planlægning i DDKM betyder, at der ude på sygehusene skal forefindes vejledninger og dokumenter, som er retningsgivende, som skal beskrive, hvordan det angivne mål om kvalitet opnås ud fra de angivne akkrediteringsstandarder.

·         Udføre/do:

• Her skal sygehuset sikre implementeringen af de vejledninger og retningsgivende dokumenter.

·         Undersøge/study

• Sygehuset skal her overvåge kvaliteten af sygehusets strukturer og processer samt de leverede ydelser.

·         Handle/act

•  Sygehuset vurderer resultaterne af overvågningen samt prioriterer og iværksætter nye tiltag de steder, hvor der er, eller er ved at opstå en kvalitetsbrist.

Udviklingen af kvaliteten i det danske sundhedssystem er først og fremmest en læringsproces, og kvalitetscirklen er et af de redskaber, der kan bruges til at udvikle kvaliteten ude på afdelinger og plejehjem. Den danske kvalitetsmodel skal understøtte, at kvaliteten på alle landets sygehuse udvikles efter punkterne i kvalitetscirklen.

Der tilbydes blandt andet en indsats til borgere med tidlige tegn på demens. Målet her er at sikre, at borgeren med de tidlige symptomer på demens identificeres således, at den relevante behandling kan sættes i gang rettidigt på baggrund af demens-udredning.

Trin 1:
Der foreligger retningslinjer for indsatser til borgere med tidlige symptomer på demens. Retningslinjerne beskriver som minimum følgende:

• Målgruppe, herunder identifikation af denne.   
• Tilrettelæggelse og implementering af indsatser, herunder tidsfrister.
• Ansvarsplacering.  
• Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i identifikation af borgere med tidlige symptomer på demens.
• Samarbejde med relevante samarbejdsparter om udredning og behandling,  
• Information og rådgivning til borgere og eventuelt pårørende om institutionens tilbud til borgere med tidlige symptomer på demens.  
• Støtte og rådgivning til pårørende.  
• Samarbejde med frivillige og interesseorganisationer 
• Vejledning Tidlige symptomer på demens kan fx identificeres ud fra ICD-10’s kriterier for demens.

Trin 2:

Ledere og medarbejdere kender og anvender retningslinjerne.

Trin 3:

Der foretages årlig overvågning af tilrettelæggelse og implementering af indsatser til borgere med tidlige symptomer på demens.

Trin 4:

På baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer - jf. standard 1.2.5 Kvalitetsforbedring.

http://www.dsr.dk/TR%20kompasset/Documents/Temasider/Den_Danske_Kvalitetsmodel_for_kommuner_-_pilottestversion[1].pdf

Den Danske Kvalitetsmodel og kommunerne:

-          Den Danske Kvalitetsmodel er det første fælles kvalitetsudviklingssystem for det danske sundhedsvæsen. Parterne bag Den Danske Kvalitetsmodel er en række af de vigtigste aktører i det danske sundhedsvæsen: Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner.

Formålet med DDKM: 

-          At fremme kvaliteten af patientforløbet.

-          At fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet.

-          At synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet.

DDKM er også udviklet med det formål at skabe læring og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet gennem løbende vurdering af den enkelte institutions resultater.

Visionen er, at den danske kvalitetsmodel skal omfatte hele det danske sundhedsvæsen. På den måde, kan modellen opfylde ønsket om sammenhængende patientforløb af ensartet høj kvalitet – på tværs af alle de forskellige sektorer.

Lige nu omfatter Den Danske Kvalitetsmodel: offentlige sygehuse, privathospitaler, der behandler patienter i henhold til aftaler om det udvidede frie sygehusvalg, det præhospitale område, samt det kommunale sundhedsvæsen og apoteker i primærsektoren.