I vores interview med demensvejlederen fik vi hurtigt
fornemmelsen af den fænomenologiske tilgang som Benner og Wrubel benytter sig
af.
Ved den fænomenologiske tilgang ser man patienten som en
helhed. Patienten forstås ud fra den enkeltes situation, hvor den enkelte er
speciel og unik. Det er situationen som har betydning for hvilke generelle
regler og procedurer der tages i anvendelse i situationen.
Sygeplejersken er i situationen og ser, sammen med
patienten, ind i fremtiden. Det er vigtigt, at se på patienten og ikke bare
sygdommen demens eller at patienten har en fraktur. Ved den fænomenologiske
tilgang har sygeplejersken fokus på både de instrumentelle handlinger og
dialogen med patienten.
Modsat har vi den kritik Benner og Wrubel rejser omkring
den mekaniske tilgang. Her er de instrumentelle handlinger i fokus. Patienten
ses som et objekt, og sygeplejersken er kun mål og resultat orienteret. Der
handles på baggrund af regler og procedure.
Før vores interview havde vi tendens til at tro, at man
ofte kunne komme til at virke mekanisk når man har med patienter med demens at
gøre. Ofte kan det nemlig være svært for sygeplejersken, at have en relevant
samtale omkring fremtiden med en dement. Men vi fik hurtigt, at vide at det der
talte mest for en dement er nærvær og tryghed. Det at se det hele menneske, og
at have vigtigt viden omkring patienten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar