Afrunding

Vi har arbejdet med emnet fraktur og demens i 7 uger, og vi har arbejdet meget målrettet og fokuseret. Vi har i vores arbejdsproces fundet ud af, hvor vigtig kommunikation er i forhold til vejleder og gruppemedlemmer.  Vi har stødt på frustrationer og udfordringer, og har lært hvad det vil sige at være afhængig af hinanden. Vi har fundet emner, som vi kan arbejde innovativt videre med til eksamen.  

Efter den sløve start er vi kommet godt efter det og synes selv at vi har fået et ret godt resultat ud af det.  

Her er nogle løsningsforslag, vi vil arbejde videre med frem til eksamen:

-        Lave en innovativ pjece.

-        Videre udvikling af Paru, Kat, Pleo.  

-        Billedekort

-        Flere hænder

-        Bedre efteruddannelse

Vi glæder os meget til at diskutere dette spændende emne yderligere.  

Vi har fået tiltrængt hjælp!

Fase 4 og 5

Fase 4:

I fase 4 har vi udviklet en række ideer, som vi mener, kan hjælpe patienten med demens, som har en fraktur. Vi har her lagt vægt på, at der ikke skal være  begrænsninger i form af teknologi og økonomi.  

Vi har i fase 4, benyttet os af metoder som, brainstorming og desuden udviklet en case. Vi har i vores arbejdsmetoder fået inspiration, fra tidligere webblogs.

Fase 5: 

Fase 5 som er udvikling af prototype, og test heraf, er noget vi arbejder frem mod , til eksamen. Som det ser ud nu, er det en stor opgave.

innovative tanker 2

Dinosauren pleo:

Pleo er udviklet af amerikanske Ugobe og kom på det amerikanske marked i julen 2007. Den nåede dog først til Danmark i sommeren 2008.

Dinosauren er programmeret til at have et udviklingsforløb, der begynder med, at han vågner blidt, når han bliver nusset. Med tiden bliver han teenager og tillægger sig løbende flere kompetencer.

Han kræver en god opdragelse og himler op, hvis han bliver rystet i halen og ikke får omsorg.

Batteriet holder til max. 1½ times leg, før han skal have en solid skraber på tre timer i opladeren.

Pris: 2.500 kr.

http://ing.dk/artikel/split-en-gadget-robot-dinosauren-pleo-bliver-slagtet-92186

Robotkat:

Ny teknologi i form af robotkatte kan hjælpe i behandlingen af demente. Derfor vil politikerne i Hjørring gerne indføre robotkatte i plejen af kommunens demente.

Robotkatten har pels og reagerer på berøring og bevægelse, som en rigtig kat ville gøre, og den kan for eksempel ligge i skødet og spinde.

Ifølge formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune, Lilli Damsgaard(A), har økonomien stor indflydelse på, at kommunen nu kan tage den form for teknologi i brug.

- Teknologien er blevet billigere og bedre, og derfor er det interessant for kommunen at indkøbe robotkatte, siger hun.

Robotkatten løber ikke væk

Hos Alzheimerforeningen hilsner man robotkattene velkomne, for fordelene er mange, siger Else Hansen, der er demensfaglig rådgiver.

- Den kan nogle af de samme ting som en rigtig kat. Men man ikke behøver at tænke på, at den skal have mad eller bliver overfodret, at den er uhygiejnisk, eller at den kan give allergi. Den stikker heller ikke af, og den kradser ikke, siger hun.

Og får man som dement selskab af en robotkat, så er det godt for humøret og udviklingen:

- Den kan være et samtaleemne, og det kan være noget, der skaber nogle minder. Jeg har også oplevet, at det skaber et sprog hos den, der har en demenssygdom. Én, der måske ikke har sagt særlig meget, reagerer positivt, og der kommer pludselig ord på.

Nogle pårørende kan i starten have lidt modstand mod robotkatten, men erfaringer viser, at det ændrer sig.

- Hvis de ser deres kære blive glade og tilfredse og oplever, at de holder op med at ville gå fra plejehjemmet hele tiden, så giver det jo mening, siger Else Hansen.

http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Nordjylland/2015/03/22/135721.htm

Benner og Wrubel - fænomenologisk tilgang!

I vores interview med demensvejlederen fik vi hurtigt fornemmelsen af den fænomenologiske tilgang som Benner og Wrubel benytter sig af.

Ved den fænomenologiske tilgang ser man patienten som en helhed. Patienten forstås ud fra den enkeltes situation, hvor den enkelte er speciel og unik. Det er situationen som har betydning for hvilke generelle regler og procedurer der tages i anvendelse i situationen.

Sygeplejersken er i situationen og ser, sammen med patienten, ind i fremtiden. Det er vigtigt, at se på patienten og ikke bare sygdommen demens eller at patienten har en fraktur. Ved den fænomenologiske tilgang har sygeplejersken fokus på både de instrumentelle handlinger og dialogen med patienten.

Modsat har vi den kritik Benner og Wrubel rejser omkring den mekaniske tilgang. Her er de instrumentelle handlinger i fokus. Patienten ses som et objekt, og sygeplejersken er kun mål og resultat orienteret. Der handles på baggrund af regler og procedure.

Før vores interview havde vi tendens til at tro, at man ofte kunne komme til at virke mekanisk når man har med patienter med demens at gøre. Ofte kan det nemlig være svært for sygeplejersken, at have en relevant samtale omkring fremtiden med en dement. Men vi fik hurtigt, at vide at det der talte mest for en dement er nærvær og tryghed. Det at se det hele menneske, og at have vigtigt viden omkring patienten. 

Delir

Delir er ikke en psykologisk tilstand men en organisk tilstand. Der er ikke klare svar på hvorfor ældre personer udvikler delir, men det kan tyde på at multifaktorielle forhold spiller en rolle. Det vil sige at forbigående fejlfunktioner i hjernes stofskifte opstår på grund af strukturelle og fysiologiske mekanismer, det giver forstyrrelser i hjernens signalstoffer. Personer med delir vil ofte være forvirrede og have svækket bevisthed, have svært ved at holde opmærksomheden. De kan også have problemer med at orientere sig, og kan hallucinere samt have omvendt apati (apati kan forstås som: ligegyldighed, følelsesløshed) . Personerne vil også have problemer med at sove. Personerne kan også blive meget urolige.
I særlig høj risiko, for at udvikle delir, er ældre mennesker, som er kognitivt svækkede. Ældre personsoner som bliver indlagt på f.eks. sygehus eller bliver flyttet fra de vante omgivelser udvikler hyppigere delir. 30-50% af ny opererede ældre udvikler delir.
Personer kan være i delir tilstanden i timer til flere dage. Tilstanden kan godt vare længere. Personer som lider af demens, som udvikler pludselig hallucinationer og er forvirret, vred, eller sover dårligt eller mangel på søvn vil typisk befinde sig i delir tilstand.
Årsager til hvorfor ældre udvikler delir kan være smerter, forstoppelse, urinvejsinfektion, ubehandlede smerter, hjertesvigt, eller pludselig organsvigt. Det er vigtigt at personer med delir bliver behandlet symptomatisk. Der skal også være fokus på ernæring samt væskeindtag. Delir kan i yderste tilfælde medføre død. Det kan også være nødvendigt med medicinsk behandling.
Det kan være svært at vurdere om personen er dement eller i delir tilstand, men ved en person med demens er bevidstheden indtakt. En person i delir er forvirret, konfus og har svært ved at holde koncentrationen.

DEADLINE , imorgen!

Interviewet er i hus, og vi har travlt!:)

SUKKER!

I dag er vores bedste ven, sukker! Deadline i morgen kl 9!

Empowerment

Empowerment betyder, at patienten skal tage del i egen sygdom og helingsproces. Der fokuseres på, at patienten skal lære at mestre sig egen sygdom og lære ved den ved selv at deltage aktivt.
Vores problemstilling omkring patienter med demens og frakturer, kan det blive rigtig svært at få dem til at tage del i sygdomsforløbet og helingsprocessen. 

Empowerment vil hos patienter uden demens, kunne ses som en del af genoptræningsprocessen. Det bliver en meningsfuld træning, hvis patienten er engageret i den. Men hos en patient med demens, vil det måske ikke blive meningsfuld, da patienten måske slet ikke vil samarbejde eller forstår hvis meningen med træningen er. 

En sygeplejerskes arbejder handler om, at støtte patienterne i deres vej til at genoprette deres sundhed og/eller til en større livskvalitet, men for at vi skal gøre det, handler det også om at patienterne kan sætte sig en i deres sygdom og behandling. En del af empowerments betydning går også på, at vi (sygeplejersker) skal undervise patienterne i at få en forståelse og en større viden for deres egen sygdom og behandlingsproces. 
Derfor er det også vigtigt, at vi som sygeplejersker kender vores patienter og deres behov, men hos patienter med demens bliver det ofte svært, og kommunikationen går ofte igennem en pårørende. 

Empowerment begrebet, er derfor svært at støtte sig en helt masse op af i vores problemstilling, da man, for at kunne få succes med empowerment, skal have et godt samarbejder med patienten, og det er ikke let med patienter med demens. 

Eide og Eide!

Der læses på livet løs!

Fase 3

Vi befinder og lige nu i fase 3, hvor vi har analyseret litteraturen, som er blevet læst. Vi mangler at analysere vores indhentede data fra interviewet, som vi skal have i morgen 24/3-2015. Vi kan ind til videre konkludere, at der er store mangler på området i praksis.

Mandag morgen!!!!

KAOS OG PANIK!!

Vores vejleder har meldt afbud 1 time før fremvisning af kommunikations-øvelse, så nu er vi ekstra pressede! Vi ved slet ikke, hvor vi skal gøre af os selv!! :(

Foucault

Foucault

Michel Foucault (født 1926, død 1984) var en fransk filosof og idéhistoriker.
Han benyttede sig af begrebet diskurs og lavede diverse diskursanalyser. Han mente, dette var nødvendigt for at kunne skabe sammenhænge mellem forskellige uforenelige temaer som eksempelvis lægevidenskaben og nationaløkonomien.

En diskurs er en gruppe af ord, der hører til et bestemt område inden for et særligt felt.
Det vil sige, at man eksempelvis har en række ord, der hører til inden for lægevidenskaben. Disse ord kan samtidig høre til i en anden diskurs, men her har de en anden betydning. Dette vil være problematisk, hvis de to felter skal samarbejde, da der kan opstå misforståelser.

Lad os tage eksemplet med lægevidenskaben og nationaløkonomien. Hvis der eksempelvis ligger en gammel mand for døden er det lægens pligt (lægeløftet) at redde liv. Man medicinerer og behandler den gamle og dette koster penge. Her ser lægevidenskaben på mennesket og hans sygdom, og nationaløkonomien ser på hvad behandlingerne og indlæggelsen koster for samfundet. Man kan sige, at de anskuer situationen med forskellige briller.

Et andet eksempel kan være den, på nuværende tidspunkt, meget omdiskuterede kontanthjælp. Venstre vil gerne nedsætte kontanthjælpen, da det skal kunne betale sig at arbejde, som de siger. Når de siger dette, mener de ud fra et økonomisk synspunkt, og altså en økonomisk diskurs, og ikke ud fra eksempelvis en social diskurs. Der er nemlig flere måder at opnå gevinst på ved at have et arbejde, hvilket de glemmer og ikke åbner op for. Det kan som nævnt være det sociale samvær på jobbet, det at føle sig nyttig og at man bidrager og gør en forskel samt det at have noget at stå op til om morgenen.

I forhold til emnet demente med frakturer kan man tage frihed og stille overfor fundamentale behov. På plejehjemmet eller sygehuset sørger man for, at borgeren med demens får dækket deres fundamentale behov så som, at de får søvn, mad og bliver vasket mm. Demente på et plejehjem bliver sommetider umyndiggjort og holdt inden døre. Grunden til man gør dette, er for at passe på dem og sikre, at de ikke går ud og bliver kørt ned eksempelvis. De mister derved deres frihed og selvbestemmelse og dette rejser nogle etiske spørgsmål. Er det bedre at være i sikkerhed, men ”fanget” fremfor at være fri, men i risiko for at fryse ihjel eller blive kørt ned?

I forhold til vores problemstilling kunne man diskutere om en mulig løsning kunne være at pakke hele patientens ben ind i gips, for at undgå at det blev belastet under helingsprocessen. Dette er også et tab af frihed, og hvis ikke patienten er umyndiggjort, er dette ikke en mulighed.

Etik

For at sygeplejersken kan give den mest optimale pleje, må sygeplejersken handle etisk korrekt, ud fra de handlinger, hun foretager sig.

Dansk sygeplejeråd har vedtaget de sygeplejeetiske retningslinjer, som sygeplejerskerne arbejder og handler ud fra.

De etiske principper omhandler:

     -  Respekt

     -  Agtelse for værdihed

     -  Hensyn til integritet

     -  Ængstelse for det sårbare

     -  Retfærdighed

     -  Sandfærdlighed, tillid og fortrolighed

Etik hænger sammen med moral, normer og værdier. Selve ordet "etik" er græsk, og det betyder ”det hjemlige/det vante." Ordet moral betyder skikke og sæder og stammer fra latin. Man kan sige, at moral er regler for menneskers adfærd, og det er til for at skabe orden i menneskers adfærd. Det kan forklares således, at etik er overvejelser om det gode liv, og moral er de regler/grænser, vi sætter for hinandens adfærd. Etikken er værdier og tanker, som kan bruges til at vejlede efter i situationer, som kan virke unormale. Morale er traditioner, og lægger et socialt og autoritært pres på den enkelte. Moral er handlingen man gør, og etik er refleksioner og overvejelser, man bør gøre sig. Det kan eksempelvis være på baggrund af teori.
Etik hænger også sammen med menneskesyn, hvilket vil sige, at sygeplejersken skal handle ud fra en humanistisk tilgang. Sygeplejersken skal respektere patienten som det menneske, det nu engang er. Altså respektere patientens egne meninger og holdninger samt værne om fortrolige oplysninger. Det vil beskytte patienten som person, men også i forhold til de rettigheder, patienten har.

I forhold til vores case, hvor Helga lider af demens, er det især vigtigt, at inddrage hende i hendes sygdomsforløb på en skånsom måde, så hun kan følge med i, hvad der sker omkring hende. Det vil sige at sygeplejersken skal have forståelse for, at Helga måske skal guides og have ting forklaret flere gange og at det, der bliver sagt til hende er kort og præcist. Sygeplejersken skal respektere Helgas meninger og holdninger, og sætte sig i hendes sted. Helga er meget urolig under sygehusopholdet, og det er vigtigt, at sygeplejersken finder ud af, hvad det kan skyldes. Måske er hun forvirret og ved ikke, hvor hun befinder sig. Sygeplejersken skal snakke med Helga og hjælpe, forklare og støtte hende, når hun bliver urolig. 

Der bliver arbejdet hårdt!

Der laves planer!

Innovative tanker!

Sælen Paro: 
Sælen Paro er designet til at virke afslappende og motiverende for især patienter/borgere med
demens, og samtidig forbedre kontakten mellem patient/borger og plejepersonale. Paro er designet til at forbedre fysiologiske, psykologiske og sociale evner, så patienten/borgeren får nemmere ved at begå sig.
Vi mener, at Paro bør være tilgængelig på alle demensafsnit på plejehjem og sengeafdelinger på sygehuse rundt i Danmark, da det vil gøre omgangen med patienter/borgere med demens lettere. Samtidigt vil patienten/borgeren muligvis bliver gladere og få en bedre hverdag.

Kursus for pårørende af demensvejledere:
Vi mener, at kursuser med en demensvejleder er ganske relevant, da mange pårørende kan have svært ved forholde sig til, at deres nære familie pludselig ikke er den samme person mere.
Der burde være et tilbud til alle pårørende, som giver de pårørende mulighed for at få svar på alle deres spørgsmål, bekymringer og frustrationer.

Pjecer:
Vi vil udarbejde en pjece med billedlig guide til, hvordan man omgås sit familiemedlem, der er ramt af demens.

Interviewspørgsmål til demensvejleder i Hjørring Kommune.

Interview spørgsmål

Formålet med interviewet er at finde ud af , om man kan gøre mere i behandlingen af de demente patienter. Det kan en sygeplejerske give os indblik i, fordi det er hende, som til dagligt står i de forskellige situationer.

  

- Hvilke ressourcer har I her på plejehjemmet for at give demente med frakturer de bedste    
  muligheder for at komme hurtigst muligt tilbage til deres normale hverdag?

-  Hvilke udfordringer kan der opstå, når en person med demens har påført sig en fraktur?

-  Hvilke tiltag gør I, for at hjælpe den demente på bedst mulig vis?

-  Hvordan oplever I, at jeres beboer med demens tager omvæltningen ved at have været indlagt?

-  Har den demente beboer med en fraktur større tendens til at være udadreagerende, selvom patienten   normalt ikke er dette?

-  Hvordan oplever I, at de pårørende til de demente borgere reagerer på, at deres kære er kommet i en     vanskelig situation?

-  Er I på plejehjemmet efteruddannet i, hvordan en dement patient med en fraktur kan hjælpes bedst       muligt?

-  Hvordan påvirkes den demente beboers almene tilstand ved at have en fraktur (ernæring, relationer)?

-  Bruger I nogle former for innovative tiltag i behandlingen af de demente beboer (Paru, musik, andre       aktiviteter)?

-  Hvilke metoder bruger I til at guide den demente beboer, uden det bliver for meget for beboeren?

-  Hvilke ressourcer har I tværfagligt med andre faggrupper?

        -   Er behandlingen for en beboer med demens den samme som for en ”almindelig” beboer?

-   Hvordan forbereder man eksempelvis en studerende eller andre faggrupper med meget lidt viden om       demente på at yde pleje til en beboer til demens?

Innovationsslangens fase 1 og 2.

I fase 1 har vi snakket med vores vejledere, og fortalt dem om vores ideer. Vi har desuden fået fastlagt vores ambitionsniveau. Her stiler vi meget højt, da vi på nuværende tidspunkt har planer om, at vi vil udvikle et helt nyt produkt. Vi har sammen med vores vejleder, Kirsten, på sygehuset, aftalt at vi kan få et interview med en sygeplejerske på afdeling 108 (ortopædkirurgisk) på Sygehus Vendsyssel, der har haft med patienter med demens at gøre. 

I fase 2 har vi fundet materiale i form af bøger, artikler og informationssider. Vi har blandt andet fundet litteratur til vores baggrundsviden om demens og frakturer. Vi har aftalt et interview på afdelingen med en sygeplejerske.

Vi har i denne fase også lavet vores kommunikationsøvelse. Vi påtænker at komme omkring emner som etik, lovgivning, den danske kvalitetsmodel og Eide & Eides kommunikationsteori. 

Vi regner med at kunne komme videre til fase 3 fredag d. 20/3-2015, hvor vi har interview med sygeplejersken (forhåbentlig). Vi har udarbejdet spørgsmål til interviewet, som er godkendt af vejleder Karina.

Deadline nærmer sig! :O

Late night blogging er det nye! Vi har travlt, og vi inddrager nok en søndag!

Virginia Henderson

Vi har også i vores gruppe snakket om Virginia Henderson, som var en anerkendt amerikansk sygeplejerske og teoretiker (1897-1996). 

Hun er blandt andet kendt for sin definition af sygeplejerskens unikke funktion:

”Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask med at udføre 

de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død),

 som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller 

viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at 

blive selvhjulpen.” (V. Henderson, 2000, s 15)

Samt hendes 14 komponenter som, ifølge Henderson, skal være opfyldt for, at man kan føle velvære.

1. At trække vejret (respiration)

2. At spise og drikke (ernæring)

3. At udskille kroppens affaldsstoffer (udskillelse af affaldsstoffer)

4. At gå, sidde og ligge, at bevæge sig fra en stilling til en anden (mobilisering, indtagelse af stillinger)

5. At sove og hvile (søvn og hvile)

6. At vælge tøj, at klæde sig på og af (påklædning)

7. At regulere legemstemperaturen (varmeregulering)

8. At holde kroppen ren og soigneret, at beskytte hud og slimhinder (personlig hygiejne)

9. At undgå farer i omgivelserne, at undgå at skade andre (sikkerhed og tryghed)

10. At kommunikere med andre ved at udtrykke følelser, behov, bekymringer, eller meninger (meningsfuld kontakt)

11. At praktisere egen tro og egne værdier (livsværdier)

12. At arbejde eller være engageret i produktiv beskæftigelse (produktivitet)

13. At foretage rekreative aktiviteter (velvære og adspredelse)

14. At lære, at opdage, at udvikle sig (udvikling)

(http://www.dsr.dk/sygeplejersken/sider/sy-2000-44-2-1-sygepleje.aspx)

Hun lægger vægt på, at disse behov er forskellige fra patient til patient, og det er derfor vigtigt at sygeplejersken er god til at aflæse den enkelte og se patienten som et enkelt individ. I forbindelse med dette skal hun være hurtig til at afkode patientens behov, livsstil, vaner.  

Henderson er relevant for den type patienter vores problemstilling handler om. Hun siger, i sin definition af den unikke funktion, at en sygeplejerskes opgave er at hjælpe sine patienter, hvis de ikke har den fornødende styrke, vilje eller viden til at være selvhjulpen. Vores problemstilling handler om patienter med demens, som også har en fraktur. Her har patienterne hverken viden, styrke og ofte heller ikke vilje, til selv at klare sig.
Det er vigtigt, at der opstår et tillidsbånd mellem patient og sygeplejerske. Det gør, at patienten har lyst til at åbne sig for sygeplejersken, som kan få de informationer fra patienten der er nødvendige i forhold til at kunne opfylde behov.

I vores problemstilling er patienten dement, og det i sig selv giver udfordringer. Man ved aldrig hvordan en dement reagerer, derfor er det igen vigtigt at der bliver skabt et tillidsbånd.
Ofte går kontakten igennem en pårørende, og her er kontakten mellem pårørende og sygeplejerske lige så vigtigt, da den pårørende taler for patienten med demens, idet de ofte ikke selv kan tage vare på deres behov.

FJOLLERIER!

Så er vi i gang med arbejdet! :)

Brainstorm!